Søren Lundsgård’s Blog

24. december 2008

Glædelig Jul

Gemt under: US — admin @ 14:10

Hej Alle

Så er det blevet juleaften og Sarah og jeg gør klar til vores første juleaften sammen og i udlandet. Her i Miami er vejret let overskyet, frisk til jævn vind og 25 grader.

Siden sidste indlæg har vi været en tur i Washington, New York og er nu i Miami. Fra Niagara Falls kørte vi til Washington, DC via Morgantown i West Virginia. På denne måde fik Sarah set den charmerende Morgantown, Unversitetet og de steder, hvor jeg har slået mine folder gennem de seneste måneder. Hele dagen gik med transport, så vi ankom til vores hotel i DC mandag aften. Tirsdag indtog vi så Washington. Vi var på Arlington Kirkegården, hvor JFK og nationens øvrige faldne helte ligger begravet. Derefter tog vi ind til centrum, hvor vi så Capitol Hill, Det Hvide Hus, Washington Monument, Lincoln statuen og de øvrige seværdigheder. Vi fik os en super lækker sandwich på et lokalt sandwich-sted og havde en rigtig dejlig dag, selvom vejret ikke viste sig fra sin bedste side. Heldigvis gjorde min Harvard paraply et godt stykke arbejde med at holde os tørre. Om aftenen indtog vi aftensmad på The Red Lobster - sjovt amerikansk franchise, hvor de rask væk blander røde bøffer med hummerhaler og rejer.

Onsdag drog vi til New York. Turen viste sig noget længere end først antaget, blandt andet fordi vi var omkring Wal-Mart og handle Mamma Mia CD og snacks til køreturen. Vi ankom til hotellet om aftenen efter en del kø-kørsel i New York. Vores hotel lå i Queens cirka en halv times kørsel med subway’en fra Manhattan. Torsdag, fredag og lørdag brugte vi på shopping og sightseeing (mest shopping). Jeg ved ikke om det er den finansielle krise, som har fået sit greb om the Big Apple, men det virkede meget stille sammenlignet Salling et par dage før jul. Af denne årsag var der rigtigt mange gode tilbud at komme efter og vi fik begge gjort mange gode handler. Fredag indtog vi Broadway sammen med alle de andre turister og så Mamma Mia- og her må jeg altså sige at ABBA-svenskerne har skudt papegøjen. Hvad gør man, når man gerne vil have lidt penge i kassen, ved at ens musik er populær i hele verden men ikke gider at optræde: Man laver en musical baseret på et tyndt manuskript og smider alle de mest populære sange ind i stykket. Resultatet er en ABBA koncert pakket ind i en musical-indpakning. Alt i alt var det en god oplevelse, selvom historien ikke var videre troværdig.

Søndag drog vi til La Guradia lufthavnen og fik os placeret i en American Airlines flyver til Miami. Turen gik ok, selvom flyet var forsinket og kabinen var fuldstændig proppet med kufferter fordi det kostede penge at tjekke bagagen ind. Her må jeg så sige, at Sarah og jeg fik fuld valuta for pengene: Vores kufferter måtte veje 50 lbs og vi vejede ind med henholdsvis 49 og 48,5 lbs - klasse. Jeg glæder mig til at se, om vi kan være lige så præcise når vi flyver hjem. Fra lufthavnen tog vi en taxa, hvor chaufføren var fra Haiti og han kendte den gode Sepp Piontek, da han havde boet ved siden af ham mens Sepp var landstræner dernede.

Her i Miami, South Beach er vi tjekket ind i en lækker lejlighed med køkken og store fladskærme kun et smut fra stranden. De seneste par dage har vi hygget os med frappuchinoer og gåture langs stranden. Vejret er ikke super-godt, selvom det er varmt. Vi venter stadig på at solen bryder igennem og branker vores blege kroppe. Ellers er alt vel og vi glæder os til at holde jul sammen. Vi regner med at finde en restaurant i aften, hvor det meste har åbent. Det er ikke så julet herovre, som man kunne frygte og de fejrer også først rigtig jul, når det bliver den 25. I morgen lejer vi en bil og kører til Orlando via Everglades sumpene - jeg satser på at wrestle med en krokodille eller to.

Glædelig jul til jer alle.

Der er uploadet billeder i galleriet.

Kærlig hilsen

Søren

14. december 2008

Niagara Falls

Gemt under: US — admin @ 18:31

Hej DK

I fredags forlod jeg Morgantown sammen med Karsten og Eryn. Jeg skulle hente Sarah i lufthavnen i Pittsburgh klokken halv otte og jeg havde planlagt at ankomme tidligt, så jeg havde tid til en kop kaffe og kunne tage imod hende med åbne arme lige når hun landede - men sådan skulle det ikke gå. Den gode Karsten Nørgaard havde store kuffert-problemer fordi han har købt alt for meget ragelse herovre, så vi blev nogle timer forsinkede før vi forlod Morgantown. Det resulterede i, at jeg kom halsende ind i lufthavnen i samme øjeblik som Sarah kom ned af rulletrapperne. Det var rigtigt dejligt at se hinanden igen og jeg var glad for at høre, at Sarahs tur over atlanten var gået godt. Vi fandt bagagen og kørte til vores hotel i Pittsburgh, hvor vi overnattede. Lørdag kørte vi til Niagara Falls, hvor vi har booket et rigtigt lækkert hotel med “complimentary breakfast in bed”. Lørdag aften gik vi en tur ned til vandfaldene efter vi var blevet storhustlet på en mexicansk restaurant. Generelt er Niagara Falls et fantastisk smagløst sted fyldt med underligt neon-lys, flerfarvede lyskæder og en masse underlige attraktioner. Så hvis I drømmer om et romantisk sted at holde ferie kan I godt spare jer turen. Heldigvis vejer vores hotel destinationen betydeligt op.

I morgen går turen til Washington DC via Morgantown i West Virginia. Vi er blevet kørende i en Ford Escape SUV og i den forbindelse synes jeg at Obama og Co. godt kan spare bail-outen af den amerikanske bil-industri. De laver altså nogle pap-biler….

Kærlig hilsen

Søren og Sarah

9. december 2008

Countdown

Gemt under: US — admin @ 21:57

Hej DK

Jeg beklager at min blog har været død et stykke tid. Jeg er også selv ved at gå lidt død her i Morgantown - har haft influenza den sidste uges tid men er nu endelig ved at være tilbage på sporet til storhed. Skolen er praktisk talt overstået og jeg har kun én eksamen tilbage torsdag, som jeg regner med at køre sikkert i hus. Ellers er jeg begyndt at se frem til at Sarah kommer herover - det bliver den bedste julegave jeg har fået i lang lang tid!

Karsten og jeg nyder stadig historien om IT Factory. Jeg kan dog forstå at nogen er ved at blive trætte om at høre om det derhjemme? Jeg tror jeg vil give jer ret, synes helt klart dækningen er ved at blive lidt farveløs, der mangler helt klart noget sex på nuværende tidspunkt. Skandalen om den svenske elskerinde er altså ikke slibrig nok, så mon ikke snart de finder noget mere snavs. Dog vil jeg sige, at historien på Bagger familiens hjemmeside om, at Stein altid har betalt penge tilbage til tiden og aldrig har fået udført sort arbejde er med til at stille ham i et langt bedre lys. Jeg mener, om du svindler for en milliard eller får udført sort arbejde kan faktisk sidestilles, eller…..?

Og apropos kendis-sladder så blev den gode OJ Simpson jo smidt i brummen i sidste uge. Den sag er jeg også helt pjattet med. Herovre er der ikke nogen som er i tvivl om, at OJ slagtede sin tidligere kone og hendes kæreste i 94 (der var ret mange DNA beviser og lignende, som hans advokater fik skudt ned ved at fremstille politianklageren som en racist og så hjalp det nok også, at Rodney King var blevet gennembanket af LAPD et par år forinden). Det fantastiske ved hele OJ sagaen er, at faderen (Fred Goldman) til den mand OJ slagtede i 94 har viet sit liv til at ødelægge OJ’s liv. Han har sagsøger ham konstant for alt muligt halløj og jagter ham alle mulige og umulige steder. Efter OJ så har fået dommen er faderen så i samtlige nyhedsudsendelser for at hovere. Her kommer han med alle mulige guldkorn som f.eks. “That son of a bitch is where he belongs”, “I loved to see him in chains” osv osv. På den anden banehalvdel gør OJ alt hvad han kan for, at “The Goldmans” ikke skal få en klink af de penge, som han ved en civil domstol er dømt til at betale dem. Således arrangerede han, at alle hans venner tog alle hans pokaler, Heismann trofæ og lignende så “The Goldmans” ikke fik fingre i det. Det er et show uden sidestykke og synes egentlig der er særdeles underholdende. At se Fred Goldman gå amok over OJ er priceless - rent Thorsen og Trads. (Karsten og jeg håber sindsygt meget, at vi får den klassiske Thorsen og Trads scene udenfor retsbygningen mellem Jensby og Bagger). Kunne være verdensklasse.

Iøvrigt så er det rart at se, at de røde rigtigt har fået luft under vingerne under Kuhns ledelse. Lynge er jo også ved at komme i topform efter han har hentet ham den nye svensker. Således er jeg nødt til at gengive hans guldkorn, for jer som ikke har læst det:

Men der har vi så sagt, at vi ikke er et socialt-filantropisk foretagende, siger sportsdirektør Lynge Jakobsen ifølge DR Sporten.  - om at GAIS ville have flere penge for Magnus Pehrssons. Klasse Lynge.

/Lundsgård

1. december 2008

Roadtrip

Gemt under: US — admin @ 22:25

Hej Alle

Så er der nyt fra frontlinien i Amerika. Vi fik jo Thanksgiving Break forrige fredag og drog derefter på roadtrip i det nordøstlige US. Rickard (Sverige), Lee (UK), Jamie (UK), Karsten (DK) og undertegnede investerede vores spareskillinger i en stor tørstig Toyota Highlander Full Size SUV så vi kunne komme rundt. Vi startede ud fra Morgantown fredag eftermiddag og drog mod New York med sneen dalende ned over Toyotaen. Vi nåede heldigvis sikkert frem til The Big Apple og fandt vores hostel og en (gratis!) parkeringsplads til bilen. Vores hostel var billigt (60 dollar for 3 nætter) og rent men havde lidt problemer med at styre hvem der sov i hvilke senge. Således formåede Karsten at sove i tre forskellige senge under opholdet, da en ny kvinde havde taget hans seng hver gang han kom hjem. Desværre mistede han sin sovepose under alle forviklingerne, hvilket resulterede i et timelangt ophold på en politistation i NY sammen med ludere og lommetyve. Betjenten var da også meget forundret over, at han troppede op på stationen og ikke ringede 911 så snart han havde opdaget tyveriet.

Første dag i New York gik med sightseeing på Guggenheim (hvor Nikolaj Kopernikus var gæst), hvor vi så en (lettere syret) billed-udstilling af Catherine Opie. Jeg synes det var ok underholdende. Særligt var selve museet et besøg værd bare i kraft af dets imponerende arkitektur. Efterfølgende tog vi færgen til Staten Island, så vi kunne komme lidt tættere på Frihedsgudinden og så vi kunne se New York fra sydsiden. Vi gjorde dog den fejl, at vi rent faktisk gik i land på Staten Island. Det var mildest talt et underligt sted. Vi blev mødt af en skør dame, som råbte alle mulige skældsord efter os og prøvede ihærdigt at finde en form for seværdighed. Det viste sig umuligt, så vi tog til takke med frokost på KFC. Om aftenen tog vi til NBA kamp i Madison Square Garden, hvilket var top-dollar, men måske ikke de 110 dollar værd, som vi havde betalt for billetten. Cheerladingen og pauseunderholdningen var til gengæld i særklasse. En masse børn blev taget ned på banen for at lege “Simon Says”, hvilket var hysterisk morsomt.

Søndag mødtes Karsten og jeg med pigerne fra New York, som vi havde mødt på Trek America turen. Vi tog en tur ind på Central Station og til Rockefeller Center og fik en kop varm kakao. Desværre fik vi kun set deres skole, hvor de underviser, udefra da det var søndag og den var lukket. De kunne tilgengæld fortælle drabelige historier om stråler af urin fra loftet i deres lejlighed, forskellige steder hvor folk var blevet skudt og andre nyttige oplysninger. Imens vi mødtes med pigerne var resten roadtrip holdet til Gospel gudstjeneste i Harlem, hvilket, ifølge dem, var en kæmpe oplevelse. Køen af turister for at komme ind til gudstjenesten var massiv og folk havde angiveligt stået i kø i timevis. Måske den danske folkekirke skulle tage på studietur til Harlem for at se, hvordan de kan gøre deres gudstjenester mere populære. Jeg må dog indrømme, at jeg ikke vil stå i kø i flere timer for at komme ind i herrens hus.

Mandag drog vi til Boston, hvor vi havde lidt problemer med at finde vores motel, selvom min GPS gjorde hvad den kunne for at guide os. Angiveligt er Boston et elendigt sted at finde rundt med de samme vejnavne i foskellige distrikter, så hvis man ikke indtaster det rigtige distrikt i GPS er man på den. Efter en times tid fandt vi dog vores udmærkede Super 8 Motel.

Tirsdag var en kedelig dag. Jeg havde glædet mig usandsynligt meget til at gå “The Freedom Trail” i Boston, men eftersom det stod ned i stænger fra morgen til aften ændrede vores planer sig dog til at inkludere et museumsbesøg på MIT og en omgang shopping i en Harvard Store. Jeg investerede i en Harvard-paraply! Om aftenen mødtes vi med en dansk pige, som Karsten kendte, der studerede på Harvard. Hun havde lavet frikadeller, som vi fik som snack da vi ankom. Fortrinligt!

Onsdag kørte vi fra Boston mod Buffalo med en indlagt detour omkring Vermont og New Hampshire, så vi kunne se lidt af landet. Det var en rigtig god køretur, hvor vi kom vidt omkring og fik set en masse redkneck landsbyer. Vi spiste frokost på Jensen’s Restaurant i Vermont, hvilket helt sikkert må have nogle danske aner. Om aftenen ankom vi til Buffalo og spiste aftensmad på Applebee’s - lækker mad!

Torsdag kørte vi til Niagra Falls og så på vandfaldene, hvilket var meget godt, men man ønsker sig godtnok at stedet blev plantet til med træer. Det er et af de mest turistprægede steder jeg nogensinde har set og faktisk var den canadiske side mange gange værre en den amerikanske. Efterfølgende drog vi til Toronto, hvor et hotelværelse ventede på os. Resten af turen slappede vi af i Toronto og besøgte det underjordiske shopping-center og CN-Tower, hvor vi fik lov til at stå på en glasplade i 350 meters højde…. Lørdag sluttede vi af med casual french dinning på en fin fransk restaurant. Jeg fik kun taget notits af, at der stod Boar på menukortet og bemærkede ikke det delikate sausage, hvilket betød at jeg fik en omgang vildsvine medister smidt foran mig. Selvom jeg ikke er den store medister fan, så var det faktisk godt, selvom jeg ærligt skal indrømme, at jeg ikke havde nogen chance for at bedømme om det vildsvin eller alm. svin. Jeg kan iøvrigt varmt anbefale at tage til Toronto - en virkelig lækker by med masser af gode og relativt billige restauranter og gode shopping-muligheder.

Søndag kørte vi tilbage mod Morgantown og overlevede et nærgående tredjegradsforhør ved den amerikanske grænse. Vi ankom til Morgantown godt udmattede omkring 14 tiden.

Tilbage i Arnold Hall er der kommet andre boller på suppen. Således blev vi mødt med denne mail i inboxen:

Hey Everyone,
Here is some information that everyone needs to know. 24 hr
quiet hours are now in effect. There will be one warning given, then
every violation after will be a 100 dollar fine. All fines double
during dead week and finals week, this includes the main floor. Major
conduct violations may result in immediate removal. Remember you need
to be out 24hrs after your last final or by 500pm on Saturday. If you
have any questions, let me know. Good luck.

Det er ikke for sjov at studere herovre. Trusler er dagligdag!

I øvrigt finder Karsten og undertegnede skandalen omkring IT-factory vanvittigt underholdende! Den indeholder jo alt, hvad man kan ønske sig om skandaler: Kendis-investor, direktør med falske eksamenpapirer, selskaber i skattely på stillehavsøer, hemmeligt kontor, forfalskede underskrifter, ambitiøs ejendomsmægler hustru (hvorfor er der altid en ejendomsmægler involveret?), tæskehold, store biler, direktør der er som sunket i jorden osv osv. Det kan måske være med til at bringe DK på de økonomiske skandalers verdenskort, selvom Karsten og Jeg, frelste som vi er, har troet at sådan noget skete kun i the US. Jeg forudsiger, at konen indenfor de næste 5 år forsvinder sporløst sammen med børnene.

Der er billeder i galleriet

/Lundsgård

17. november 2008

US of A

Gemt under: US — admin @ 12:54

Hep Hey

Efter at have tænkt lidt over mine sidste par indlæg har jeg indset, at min blog har fået en tendens til at antage en anti-amerikansk holdning. Derfor havde jeg tænkt mig, at dette skulle være et postitivt indlæg om U.S. of A, hvilket dog blev totalt spoleret, da jeg kom til at se Michael Moore’s SICKO i går aftes om det amerikanske sundshedsvæsen. Halleluja siger jeg bare….Anyway, jeg prøver:

Noget som jeg virkelig er glad for herovre er, at de ikke har discount sodavand; ikke noget med Baldur eller Landkjær her men udelukkende Coca Cola, Pepsi, Dr. Pepper osv. Måske kan der godt findes et discount brand et eller andet sted derude, men jeg er altså ikke stødt på det endnu. Og så er de heller ikke nærige med sodavand. Alle steder får man stort set gratis refill og der er selvfølgelig også automater til fri afbenyttelse i dinning-hall’en. Jeg kan med stolthed sige, at jeg ikke har levet en dag herovre uden sodavand: Man skal jo tage nationaldrikken til sig.

Desuden synes jeg, at amerikanerne er langt mere åbne og imødekommende end man er i DK. De er (for det meste) altid hjælpsomme og gæstfrie når man møder dem og tager det ikke så tungt, at man snakker med accent eller måske har lidt problemer med at formulere sig helt korrekt. Det er sikkert fordi, at de er vant til at folk fra hele verden kommer hertil og prøver at lære deres sprog. Derfor løber man også ofte ind i folk, som taler langt dårligere engelsk end en selv og så kan samtalerne hurtigt udvikle sig meget interessant.

En ting, som dog er lidt morsomt, er, at folk helst ikke vil diskutere politik og religion. Religion er nok også lidt tabu-belagt i DK, men jeg synes alligevel at vi har et meget afslappet forhold til at diskutere politik i alle mulige sammenhænge. Sådan er det ikke herovre, hvor politik også er tabu-belagt, hvilket jeg finder en kende morsomt når man tager deres TV-shows i betragtning, hvor de har en lang række politiske shows.

En anden positiv ting ved landet er, at det er et godt sted at rejse rundt. Har man først lejet en bil kan man let komme rundt til stort set alle steder og når man først er på landevejene er det let at finde et sted at spise/sove. En bonus er selvfølgelig også, at alle taler engelsk, hvilket gør det hele en del lettere, og at benzinen koster under det halve sammenlignet med DK.

Prisniveauet herovre er selvfølgelig også et stort plus. En big-mac menu til 5 dollar, 5 øl for 6 dollar på en bar og derudover er priserne på alle forbrugsgoder selvfølgelig også helt i bund.

Tilbage til nutiden og weekendens udskejelser: Så den nye James Bond i fredags og den er, efter min mening, under standard. 007 er reduceret til en arrig action-helt, uden gadgets og glimt i øjet. Lidt skuffende. Lørdag tog jeg livtag med den amerikanske kultur ved at tage med et par klassekammerater på sportsbar og se UFC. Der var en stor titelkamp på plakaten og jeg fandt det generelt ok underholdende. Til dem, som ikke kender til UFC kan det forklares med et enkelt ord: Slåskamp.

Til slut skal I lige have historien om den brændte kat: I dag var der en pige i vores klasse, som ved timens afslutning rejste sig op, for at fortælle at 3 high-school elever fra hendes gamle skole havde brændt en kat ihjel til Halloween. Da de er under 18 kan de kun retsforfølges som mindreårige, men man havde startet en underskriftsindsamling her for at få dem retsforfulgt som voksne, hvilket i praksis vil sige, at de har udsigt til 5-10 års fængsel. Det er altså hårde sager for at brænde en kat. Et par kommentarer fra underskriftsindsamlingen:

This is the start for serial killers. I don’t know if Jail would help them get the psychiatric treatment they need, but at least it would keep them away from the rest of the public.

Give me 10 minutes with these monsters! People who hurt animals tend to grow up to be serial killers. Are those monsters realted to Jeffery Dahmer? He too was an animal killer before he progressed to a people killer!!!

This sickens me. They should not be prosecuted but set alight the same way they harmed the cat.

Jeg har lidt svært ved at få enderne til at nå sammen når man i DK får 4 år i skyggen for at banke en uskyldig mand ihjel og alle derefter giver Aalborg Kommune skylden for ikke at tage sig af dig…. Det er en forunderlig verden derude….

/Lundsgård

10. november 2008

Sikkerhed

Gemt under: US — admin @ 21:55

Hej Allesammen

Inspireret af Korsgaard’s oplevelser omkring amerikanernes besættelse af sikkerhed, så bliver jeg også nødt til at dele mine amerikanske erfaringer omkring emnet med Jer. Der er et utal af gode eksempler på, at amerikanerne vægter sikkerhed ekstremt højt men jeg bliver nødt til at starte med det, som irriterer mig allermest - ja, jeg vil gå så vidt at sige, at det er ved at drive mig til vanvid! Vi kender allesammen den bip-lyd, som lastbiler og busser siger, når de bakker. Det er sådan set fint nok, man bliver hurtigt gjort opmærksom på, at der er nogen som er i gang med at bakke og man kan tage hensyn til dette. Jeg ved ikke om det er amerikanerne, der har opfundet “bip-konceptet”, men de har virkelig taget det til “a different level” herovre. Når en bil bakker, det være sig en mellemstor pick-up-truck, bus eller lastbil, så skal jeg hilse og sige at den bipper (og det er den samme eksakt samme biplyd, de alle siger). Bilerne bipper så højt, at du kan høre det på flere hundrede meters afstand, ja man går faktisk tit rundt og tænker, hvor den bakkende bil er at finde for man kan høre den, men ikke se den. Summa summarum er, at jeg går rundt her i Morgantown med en konstant påmindelse om, at et eller andet sted i byen bliver det nu bakket. Det grænser sig til idioti. Og for at det ikke skal være løgn, så bipper de små elektriske scootere, som fede mennesker bruger i Wal-Mart også(!).

Universitetet har også et SMS alarmsystem, som forældre og studerende kan tilmelde sig og få lynhurtig besked om eventuelle massakrer på universitet og lignende. Jeg ved ikke, hvad det skal hjælpe at få en SMS, som fortæller dig at nogen er blevet skudt, men jeg forestiller mig, at det er en god metode til at sprede øjeblikkelig panik blandt mange tusinde mennesker. Universitetet bruger systemet til at profilere sig selv på sikkerhed og gør i samme åndedrag også opmærksom på, at WVU er rangeret som et af de sikreste universiteter i landet.

Derudover har WVU også deres eget svært bevæbnede universitetspoliti, som ligner donut spisende betjente fra amerikanske film. I det hele taget er politimagten meget delt herovre og går fra universitetsbetjente til Morgantown-betjente til State Troopers til de føderale bureauer. Jeg ved ikke, om det er en fordel med denne opdeling, men politiet er generelt meget mere synligt herovre end derhjemme og jeg føler mig som dansker ikke i stand til at kritisere systemet efter Lene E’s meget omdiskuterede politireform.

De elsker jo virkelig deres drenge i trøjen herovre, så mange steder får militærfolk i fuld uniform gratis adgang til attraktioner eller en stor rabat. Tanken er, at folk føler sig mere sikre, når der er uniformerede folk til stede, selvom de ikke er bevæbnede.

Og som man siger: Når man snakker om solen, så skinner den. Har netop modtaget denne mail fra Hall Manager Kevin Hall:

Dear Student

Recently we received word that a robbery occurred on Prospect St.  We will be locking all exterior doors and student must use the main entrances only.  IDs must be presented at entrances.  Any student found using any doors outside of the main and the apartments main entrances doors will face severe student conduct sanctions which may include removal from the residence halls.
Please travel in pairs whenever possible and be careful of any suspicious people.

Thanks
Kevin

Karsten og jeg kan ikke helt blive enige om, om dette alert-system er en god ting. Jeg synes mails som denne kun vækker frygten i folk og anvendeligheden af infomationen er i sig selv minimal. Og lad mig lige understrege, at Morgantown er et stille og roligt sted, hvor der ikke sker mere sindsyge ting end i DK, så I kan være helt rolige.

Om to uger har vi Thanksgiving Break og bliver bogstaveligt talt smidt ud af vores lejligheder. Derfor har vi arrangeret en fem mand stor roadtrip til New York, Boston, Buffalo, Niagra Falls og Toronto. Desværre kommer vi ikke omkring Philadelphia, men som Karstens Eryn meget pragmatisk siger: “You can drop Philli - it’s a shit-hole” (any comments Korsgaard?). Vi har tilgengæld sikret os billetter til en Knicks kamp i Madison Square Garden(!) Og netop sportsbilletter er et andet punkt, hvor amerikanerne har et meget anderledes system end os. Herovre har man praktisk talt sat sortbørs salg i system på www.stubhub.com. Her kan folk købe og sælge billetter til priser uafhængig af billettens pålydende. Generelt er billetter dyre og starter fra lige under 100 dollars for de dårligste pladser til en gennemsnitlig NFL kamp og går op til 8 til 10.000 tusind dollar for første-række billetter. Alene det, at nogle folk kan betale så mange penge for en billet til en football kamp fortæller mig, at der er noget i vejen med dette land.

Anyways, min serie af e-cow-nomics er ved at være udtømt, så istedet vil jeg bringe forskellige interessante citater i stedet. Og hvad er mere nærliggende, end at starte med et citat fra election night på Fox News:

Karl Rove står og tegner og fortæller, hvordan McCain ikke kan vinde uden Ohio, men bliver afbrudt af værten med ordene: “Guess what Karl? I’ve just recieved word that the state of Ohio has gone for Barack Obama.” - Roves smil stivner og festen er øjeblikkeligt slut på Fox News.

Se klippet her:

/Lundsgård

5. november 2008

It is an Obama Presidency

Gemt under: US — admin @ 13:21

Hej DK

Som I sikkert ved, så blev det en solid sejr til Obama i præsidentvalget. Gårsdagen var stort set uden overraskelser, CNN var hurtige til at give ham Pensylvania og Ohio og så var det stort set umuligt for McCain at hente ham medmindre han hev en kæmpe kanin op ad hatten som f.eks. Californien (og hvad er chancen lige for det?). Da valgstederne lukkede på vestkysten udråbte CNN Obama som vinder, da man åbenbart var sikker på, at han tog de tre store stater her. Folk i Chicago gik amok og der blev vist uafbrudte jubelscener i 10 minutter. Efterfølgende holdt McCain en rigtig god tale, hvor han ønskede Obama tillykke og udtrykte håb om et forenet U.S.

Obamas tale senere på aften var også virkelig god. Han var ydmyg overfor opgaven han stod overfor og brugte ikke lang tid på at fyre en sejrsrus op under publikum. Så alt i alt var det en valgaften lige efter bogen.

Med hensyn til dækningen af valget så er jeg meget begejstret for alle de gadgets som CNN formåede at pimpe deres udsendelse op med. F.eks. havde de en gigantisk Iphone lignende touchskærm, som de brugte til at illustrere, hvordan de forskellige amter stemter, hvordan demografien var i områderne og hvordan stemmefordelingen havde været i de seneste valg. Derudover kunne de beame rapportere ind i studiet som hologrammer præcis som i Star Wars.

Karsten og jeg var med Eryn ude at stemme, eller det vil sige vi forsøgte. Eftersom Karsten og Jeg ikke kunne stemme måtte vi ikke opholde os i valglokalet og var derfor nødt til at vente over en time på Eryn. Jeg holder fast i tidligere fremførte argumenter om, at deres valgssystem stinker. Nogen steder stod folk i kø i over 3 timer for at afgive en stemme og CNN havde oprettet en speciel hotline, som man kunne kontakte, hvis man oplevede problemer med at afgive sin stemme osv. Opkaldene til denne hotline blev monitoreret på den gigantiske touchskærm, så man kunne følge med i, hvor opkaldene kom fra og hvor “de største problemer var”.

Jeg medgiver Just, at det sidste indlæg kan være farvet af mine oplevelser her i WV, som er en redkneck stat. Men, som man siger, overdrivelse fremmer forståelsen og jeg holder stadigvæk ved, at de er meget konservative herovre. Nu har de fået en afroamerikaner som præsident, det næste bliver måske en kvinde, men jeg tror ikke vi får f.eks. en erklæret ateist at se på præsidentposten indenfor de næste mange mange år, hvis nogensinde.

Selvom mange af staterne i går valgte den blå side, så betyder det på ingen måde at amerikanerne er gået hen og blevet liberale socialister. Obama er stadigvæk placeret til højre for midten, da de herovre praktisk talt ikke har en venstrefløj og det bliver spændende at se, hvad fremtiden bringer under ham.

Jeg synes også det er værd at huske på, at selvom sejren til Obama rent valgmandsmæssigt ser stor ud, så var det stadigvæk relativt tæt i mange stater. I Californien, som nok er den mest liberale stat de har herovre, fik McCain stadigvæk mere end hver tredje stemme og på landsplan fik han 46% mod Obama’s 52%.

/Søren

3. november 2008

My American Experience So Far

Gemt under: US — admin @ 23:11

Hej DK!

Før det helt store show i morgen tænkte jeg, at det ville være et godt tidspunkt at gøre status på mine oplevelser her i Guds Eget Land. Jeg har efterhånden været her i 3 måneder og der er en del indtryk som har sat sig fast.

Det er synd at sige, at jeg var en ubetinget tilbeder af the US og Team World Police før jeg ankom. Deres gøren og laden igennem de sidste otte år er der vel ikke mange, som kan være stolte af. Jeg glædede mig derfor til at møde amerikanerne for at forstå, hvorfor og hvordan de ser verdenen anderledes end os ultraliberale socialistiske europæere. Det korte og det lange er: Jeg er ikke imponeret og bliver sandsynligvis ikke én af dem, som vil forfølge den amerikanske drøm.

Noget som virkeligt har overrasket mig (selvom det måske ikke burde have overrasket mig) er, hvor konservative amerikanerne i virkeligheden er. Jeg ved godt, at det er meget individuelt fra stat til stat, men der er alligevel en stor del af befolkningen som er ultra-konservative (det er de stemmer som Palin snupper). Jeg er f.eks. forundret over, at et emne som abort stadig er et meget aktuelt emne for amerikanerne - I DK fik vi begravet den ged i 73 ligesom amerikanerne også gjorde i sagen Roe v. Wade, men alligevel er de vildt optaget af det. Igen og igen snakker de om Pro-Life vs. Pro-Choice. Og lige for at gøre Pro-Life færdig, så har jeg svært ved at tage udtrykket seriøst. Det jo lyder som om de redder alt liv på planeten jorden. Kald det nu bare anti-abortion. Jeg forsøgte at debattere abort med én af mine gode republikanske klassekamerater i dag og for at være ærligt, så kan jeg godt forstå hans argumentation: Man skal tage ansvar for sine handlinger uanset, hvad man laver og vi kunne da også hurtigt blive enige om, at abort i bund og grund er noget skidt for alle involverede parter. Mit modargument vil dog til enhver tid være: Tænk over alternativet. Hvis man forbød fri abort ville antallet af illegale klinikker eksplodere og kvinder vil jo blive pint gennem diverse rædsler for at abortere. Og det er så her kæden springer af, for mine fellow americans: De holder sig til én absolut sandhed. Der er kun sort og hvidt. De kan ikke acceptere at “shit happens”. Abort er skidt, så det skal forbydes. Alkohol er skidt, så folk må først drikke når de er 21 og de må ikke drikke på gaden. Det betyder i praksis, at forskellen på en amerikansk alkoholiker og en dansk er, at den amerikanske har en brun papirspose omkring sin sprut når han tumler rundt på fortovene. Forskellen på en amerikansk teenager og en dansk er, at den amerikanske ryger hash fordi han ikke kan købe øl. Der er ikke meget pragmatisme over dem og de kan/vil ikke indse, hvordan tingene foregår i praksis og det skaber så mange vanvittige modsætninger i deres samfund. F.eks. underviser de i nogle stater kun i sexuelt afholdenhed efter logikken, hvis du ikke har sex får du ikke børn. OK, fint nok. Men læg dertil, at pigerne til Halloween klæder sig ud som skulle de til en stripper-konference og det måske kan være svært for en kåd ungersvend at styre hormonerne og du har et mis-match af dimensioner.

En anden ting, som går både mig og Karsten lidt på er den kombinerede patriotisme og forgudelse af Amerika. Vi var til et foredrag om virksomhedssvindel, hvor der blev holdt et oplæg en eller anden hot-shot fra Deloitte. Essensen af hans foredrag var nogenlunde, at Amerika var det land i verden som gjorde allermest i verden for at bekæmpe korruption og svindel og alle andre lande ville slet ikke være med til at bekæmpe det. Hallo! Har du hørt om Europa? Så vidt jeg ved er der ikke meget korruption og svindel i Europa sammenlignet med the US, men næhh nej - det nævner vi ikke. Han ævlede bare løs om, at “the playing field is not leveled”. Det kan da godt være, at I gør en masse for bekæmpe svindel og korruption men det betyder jo ikke, at vi andre er svindlere som bestikker hinanden i tide og utide. Måden han forklarede tingenes tilstand på reducerede resten af verden til en bananrepublik og det synes jeg generelt er et gennemgående tema: Vi er the US - de gode, og resten af verden når os ikke til sokkeholderne. F.eks. blev jeg målløs over, at McCain og Obama blev spurgt i deres anden debat om de mente, at Rusland er et evil empire. Hvordan i alverden kan man omtale et andet land på den måde? McCain toppede så spørgsmålet med at sige, at han havde set ind i Putins øjne og det eneste han så var et K, et G og et B. Og så undrer de sig over, at verden vender dem ryggen???

Et andet spørgsmål, som morede/foruroligede mig var, at begge præsidentkandidater sagde at de troede på, at “America is the best force of good in the world”. Med andre ord, så er amerikanerne de gode og vi andre kan have en tendens til at være de onde. Igen er det fuldstændig sort/hvid tale. Deres retorik omkring andre lande er til tider yderst respektløs som f.eks. Palin’s bemærkning om, at folk i lande med gode sociale systemer ikke er frie. De udråber nærmest officielt Iran som terrorister og har en tendens til at glemme at de på Cuba har fanger som de behandler uden respekt for nærmest alle gældende FN konventioner.

Deres unuancerede selvforherligelse og neglegering af især Europa er irriterende at høre på når man ser på deres samfund. Deres infrastruktur er slidt ned, deres uddannelsessystem skranter overall set (de snakker kun om, at de har nogle af de bedste universiteter i verden), deres energipolitik og energiforbrug nærmer sig arrogance og deres egenproducerede produkter er ikke konkurrencedygtige med europæiske eller japanske (de når ikke tyskerne eller japanerne til sokkeholderne hvad angår biler). De har som det eneste vestlige samfund ikke offentlig sygesikring og deres demokrati er mildest talt elendigt. Hvordan de kan blive ved med at forgude sig selv forstår jeg simpelthen ikke men jeg tror det kan koges ned til mit nye yndlingsord: IGNORANCE.

Det var så evalueringen af opholdet indtil videre og som det fremgår af indlægget havde jeg brug for at få lidt luft.

Seneste nyt i alkohol-sagaen er, at vi netop er blevet kendt: Not Responsible. Retfærdigheden skete fyldest!

Imorgen er der jo election og jeg glæder mig til at sidde klistret til Fixed News hele dagen igennem. Må den bedste mand vinde.

Der er Halloween billeder i galleriet!

A MALAYSIAN CORPORATION: You have two cows. You signed a 40-year contract to supply milk at RM0.06 per litre. Then midway through, you raised the price to RM0.60 or you cut the supply. When the buyer agrees to the new price, you change your mind again and now want RM1.20.
The buyer decided you can keep the milk, who rather go look for milk that comes from recycled cows or the cow urine instead. At the end your two cows retire together with the Prime Minister.

/Søren

29. oktober 2008

We are not Free!

Gemt under: US — admin @ 19:07

Hej DK og resten af globen

Mine roommates og jeg var som bekendt kaldt til høring i går angående vores alkohol possession/use. Vi mødtes på den 150 kg tunge hall-managers kontor i håb om at retfærdigheden ville ske fyldest. Jeg startede vores forsvar med, at vi sådan set ikke vidste hvad det her drejede sig om, hvorefter hall-manageren tog en 1 gallons vinflaske med en slat tilbage under sit skrivebord og sagde: “This is what it’s all about”. Hmm… Vores respons til dette var selvfølgelig, at den havde vi absolut ikke haft noget med at gøre, hvorefter han spurgte om vi ikke godtnok var værelse 610, som også var nummeret der var skrevet på en på vinflasken påhæftet post-it note. Det måtte vi jo blankt erkende, at det var vi, men vi havde altså ikke noget med den flaske at gøre. Han fortalte at den var blevet fundet under house-inspection og vi besvarede dette med at vise vores inspection rapport, som ikke påpegede nogle ulovligheder. Han var ikke helt overbevist og sagde, at han blev nødt til at efterforske sagen yderligere og derefte vende tilbage til os. Det går vi så og venter på og sagen er derfor ikke afsluttet endnu. Jeg vender tilbage når der kommer nyt.

Endelig vil jeg lige quote dele af en Sarah Palin tale, som jeg finder dybt fascinerende:

“Higher taxes, more government, misusing the power of tax leads government into the role, that some may believe that government need to take care of us. Kind of moving into the role as the other half of our family, making decisions for us. Now, they do this in other countries, WHERE THE PEOPLE ARE NOT FREE.”

Tag den DK! Vi er ikke frie.

Goodnight - and good luck!

AN INDIAN CORPORATION: You have two cows. You worship them.

/Søren

27. oktober 2008

Cedar Point

Gemt under: US — admin @ 22:11

Hej Alle.

Som jeg skrev i mit seneste indlæg, så tog vi i weekenden til forlystelsesparken Cedar Point i Ohio. Karsten agerede tur-manager og fik lejet to biler, samlet i alt 8 mennesker, lejet hotel og vi var klar til afgang. Vi kørte fra Morgantown klokken 6.30 lørdag morgen i vores amerikanske benzinslugere (gennemsnitforbrug på turen: 10,5 km/liter) og ankom til Cedar Point omkring middagstid. Cedar Point er temmelig meget, hvad du forventer af en amerikansk forlystelsespark: Der er ikke gjort meget ud af blomster og andet pjat som i DK, men derimod er pengene brugt på beton og rutschebaner. Efter jeg har været i USA i et stykke tid har jeg fundet ud af, at bigger is not always better: Dette gælder dog ikke med Rutschebaner, hvor BIGGER IS BETTER! Min favorit var blandt flere rigtigt gode Maverick (kan I se ironien). Den var alt for fed - jeg havde helt glemt hvor sjovt det er at køre i rutschebane. En youtube video af Maverick kan ses her:

Den næstbedste var Top Thrill Dragster:

En sjov note ved Top Thrill Dragster er, at den satte sig fast på toppen lige da vi var ankommet til parken. Så der var nogen, som blev hængt til tørre i en halvtimes tid, hvilket dog ikke afskrækkede os fra at prøve den. Den indledende acceleration var absolut crazy, men selve turen var ret kort sammenlignet med, at man skulle stå i kø i over en time for at prøve. Køen var stort set den samme ved alle de store forlystelser, så vi prøvede kun hver enkelt rutschebane én gang og fik desværre ikke lejlighed til at prøve dem alle. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange mennesker der er at finde i parken om sommeren, det må være uudholdeligt og køen til de største forlystelser kan nok snildt snige sig op på 3-4 timer. På tredjepladsen over de bedste rides kommer verdens næsthøjeste rutschebane Millenium Force:

Da det snart er Halloween herovre havde parken ansat folk til at gå og skræmme folk efter mørkets frembrud - det var faktisk meget sjovt.

Vi forlod parken ved midnatstid og kørte til vores hotel, hvor vi totalt udmattede gik til køjs i et alt alt alt for varmt værelse. Næste morgen satte vi kursen mod Morgantown igen.

Men nu til noget meget mere alvorligt. Mine roommates og jeg er blevet kaldt til høring i morgen hos Hall Manageren fordi vi har lavet en violation af The Residence Hall Rules: Alcohol Possession/Use. Problemet er blot, at vi ikke har gjort noget. Sebastian er så regelret som man kan være (ordnung muss sein) og Hilal drikker slet ikke alkohol. Så hvis nogen af Jer ser mig i bybilledet i DK indenfor de næste par dage, så ved I hvorfor. Jeg forventer dog at retfærdigheden vil ske fyldest og gøre mit ypperste for at appellere alle uretfærdige afgørelser. Update følger.

Endelig, så har Karsten og jeg i dag haft den mest sindsoprivende oplevelse so far. I vores HR klasse brugte vi den sidste del af timen på at høre på et Web-Seminar, hvor emnet var fagforeninger. Foredraget kan koges ned til: Fagforeninger er en pestilens og I bør gøre følgende for at de ikke inficerer jeres medarbejdere. Vi sad med åben mund og polypper mens fagforeninger blev svinet til og udråbt til virksomhedens fjende nummer 1. Professoren var så langt ude til højre, at man skulle tro det var løgn. Efter foredraget spurgte vi vores sidemand om dette var repræsentativt for deres syn på fagforeninger. Her er hvad hun svarede: “Well, I don’t know - I don’t like unions!” Vi spurgte også vores normale professor om det var repræsentativt for, hvordan de ser på fagforeninger og han svarede nogenlunde det samme, selvom han medgav os, at foredraget havde været lidt “biased”. Karsten og jeg pønser lidt på, at holde et foredrag for dem om den danske model så de ikke bliver fuldstændigt hjernevasket. Man skal huske på, at dette er HR folk, som højst sandsynligt får en del at gøre med fagforeninger i deres karriere, så det er da det glade vanvid at fortælle dem, at fagforeninger er ONDE. Og så igen: “In the land of the free and home of the brave it is ALL ABOUT THE MONEY”

Der er billeder fra Cedar Point i galleriet!

A CHINA CORPORATION: You have two cows. You have 300 people milking them. You claim that you have full employment, and high bovine productivity, and arrest the newsman who reported the real situation.

/Lundsgård

Nyere indlæg »

Denne webside kører WordPress